Værdier

I børnegården har vi 3 værdier som personale og bestyrelse er kommet frem til i fællesskab:

 

 

Fællesskab:

De gode omgangsformer indebærer at lære de grundlæggende færdigheder i, hvordan vi omgås hinanden. Vi lærer respekt, anerkendelse, behovsudsættelse og hvordan vi taler til og om hinanden, os selv og styrker herved vores sociale kompetencer.

 

Samhørighed handler om at føle sig som en del af fællesskabet, der bygger på respekt, tillid, omsorg og venskab, med de deltagelsesmuligheder den enkelte kan bidrage med.

 

Alsidighed omhandler at være rummelig overfor hinanden, lære at acceptere og respektere hinandens forskelligheder og bruge disse forskelligheder som en styrke ind i fællesskabet.

 

 

Nærvær:

Omsorg handler om at lære at have empati for hinanden, at kunne sætte sig i andres sted og rumme deres følelser.

 

Tillid handler om at være tryg i sine omgivelser og kunne nuancere tilgangen til andre mennesker og omgivelserne. Vi skal kunne evne at skelne mellem trygge faste voksne og rammer, samt aflæse ukendte situationer.

 

Relationsdannelse udvikler venskaber, hvor igennem vi lærer at give plads til andre og tage egen plads i fællesskabet. En vigtig del af dette er evnen til at kunne tilgive og sige pyt.



Selvværd/selvtillid:

Mentalisering indebærer at vi hjælper med at sætte ord på egne følelser og lærer at mærke os selv og egne grænser. Det er med til at øge krops- og selvbevidstheden.

 

Nysgerrighed handler om at plante små frø og understøtte initiativer, som får vores nysgerrighed til at spire. Vi opmuntrer til at turde prøve og skabe god læring gennem leg og fantasi.

 

Selvstændighed handler om at bruge den erfaring og erkendelse man har lært, og har automatiseret til at kunne selv, tage initiativ og tage ejerskab over sig selv og sine færdigheder.